logo
  • 03MAJ

    Vi tilbyder nu massage i CFAA!

    Så er vi klar med endnu et nyt tiltag til jer, som skal være med til at forkæle jeres stærke og ømme kroppe!
     
    I samarbejde med Recoverfit kan vi nu tilbyde jer 15 minutters fantastisk og dybdegående massage til kun 100 kr. Det er selvfølgelig muligt at bestille flere kvarter efter hinanden, hvis man ikke har fået nok efter ét :) Betalingen foregår via mobilepay.
     
    Massagen udføres i centeret af Michelle Joy Johnson, som til dagligt er fysioterapeutstuderende på sit femte semester. Michelle fortæller:
     
    ”Udover at være studerende så er jeg også uddannet fysiurgiskmassør og sportsmassør her i Aalborg og arbejder for Recoverfit. I Recoverfit tilbyder vi en dybdegående massage, der har til formål at løsne musklerne op samt at skabe en bedre blodcirkulation – og dermed en bedre restitution. Jeg glæder mig meget til at hilse på jer og hjælpe jer med jeres skavanker!”
     
    Du kan møde Michelle til vores Fødselsdags-challenge den 6. maj, hvor du både kan få en snak og afprøve hendes evner ved en 15 minutters behandling – til kun 50 kr. i dagens festlige anledning!
     
    Ellers kan du allerede nu booke en tid i centeret ved at kontakte Michelle på michelle@recoverfit.dk.
     
    Vi ses i CrossFit Aalborg!