logo
  • 23OCT

    NYT DØDLØFT-HOLD PÅ VEJ

    Nu står hver fredag jo på squats med Tinna Heiberg, og for nogle af jer nok også Fredags Pump! Så hvad med at tirsdag bliver til døøø’løft dag? 
    Også dette hold bliver instrueret af Tinna og kommer til at have fokus på styrke og teknik inden for løftet - og alle kan være med! Så er du helt ny i træningsverden eller har du gået til CrossFit i 4 år, jamen lige meget hvad så kan du stadig være med! I kommer til at kigge på både det konventionelle dødløft og sumo-dødløft. De først 7 uger bliver en cyklus med konventionel dødløft (hvilket er et helt ”almindeligt” dødløft), og de næste 7 uger bliver sumo-dødløft.

    Hver cyklus kommer til at indebære en styrkedel, samt støtteøvelser som kan gøre jeres dødløft endnu stærkere og pænere. I starter og slutter selvfølgelig hver cyklus med max-test, for at se hvor I ligger og om i har rykket jer inden for de 7 uger. Skal man så komme hver gang? Nej det er selvfølgelig ikke et must! Man må være med lige så tit, som det passer - men selvfølgelig giver det mere fremgang, jo mere I kommer 


    Holdet starter tirsdag d. 7 november i uge 45 kl. 16.30 i Sal C. Der der er plads til 8 personer. 


    NB! Det betyder selvfølgelig, at Sal C bliver lukket i forbindelse med holdet – men der vil i tidsrummet stadig være mulighed for OPEN GYM i Sal B.