logo
  • 28FEB

    REGLER FOR UDENDØRS TRÆNING

    Mandag d. 1 marts kan vi mødes igen – og det er længeventet! For at vi kan blive ved med det fremover også, er der selvfølgelig et regelsæt, som er meget vigtigt, at I følger, så alle kan få en tryg oplevelse. Vi lister følgende op her:
     
    • En Open Gym-booking vil være af 60 minutters varighed, mens et hold er 45 min. inkl. 10 minutters oprydning.
     
    • Der er plads til 12 personer pr. holdtræning og 5 personer til Open Gym.
     
    • Ønsker du to timers Open Gym er det meget vigtigt, at man booker sig på to hold. På holdtræning er det kun muligt at booke ét hold ad gangen.
     
    • Da centeret stadig er lukket ned, er der IKKE mulighed for hverken toiletbesøg, bad eller at hente vand. Alt dette skal klares hjemmefra.
     
    • I tilfælde af regn vil holdene blive aflyst.
     
    • Er der under tre på et hold vil det blive aflyst eller lagt sammen med et andet hold.
     
    • Føler du dig skidt tilpas eller har symptomer, skal man blive hjemme.
     
    Har du sat dit medlemskab på pause under nedlukningen skal du selv sørge for at sende en mail om, at du ønsker at aktivere medlemskabet igen. Sender man ikke en mail vil medlemskabet først blive aktiveret, når vi åbner for indendørstræning igen.
     
    Vi glæder os SÅ meget til at komme i gang igen – og endnu engang tak til alle jer, der har støttet os under nedlukningen. Det er jeres skyld, at vi stadig er her <3