logo
  • 13DEC

    Ingen hold i uge 50

    Fra og med tirsdag d. 14 til søndag d. 19. vil centeret være åbent udelukkende til benyttelse af Open gym. Hvilket vil sige, at mandag d.13/12 holder vi stadig lukket. En plan for datoerne herefter følger. Grunden til vi vælger ovenstående løsning i den kommende uge er foretaget på baggrund af flere samtaler med smittesporingen, styrelsen for patientsikkerhed og en nærlæsning af anbefalingerne fra SSI. Dette har givet en forståelse for, at overfladesmitten er under 72 timer. Faktisk er overfladesmitten på 48 timer, hvilket vil sige, at nedlukningen over weekenden har bidraget med, at smitten ikke længere eksisterer på de respektive overflader. Dette er samme metode som anvendes i andre af landets mange institutioner - Efter 48 timer er der ikke nok vira til at folk kan føre vira med sig. Centeret vil før tirsdag d.14 blive hovedrengjort.
    Dog er der visse opfordringer, som vi håber I vil sætte jer ind i før i benytter jer af Crossfit Aalborgs faciliteter. Vi opfordrer på det kraftigste til at få foretaget en PCR-test på 4. og 6. dagen efter i sidst har sat fod i centeret, før man benytte sig af faciliteterne. Dette gøres også selvom man benyttet sig af kvik/lyntest samt ikke har symptomer. Hvis man ikke har deltaget på dagen til vores jule-challenge eller julefrokosten d.4/12, været i nærkontakt med smittede eller benyttet sig af centerets faciliteter den sidste uge, så vil en lyntest være nok til at kunne færdes i centeret. Vi appellerer i denne situation til samfundssind, medmenneskelighed og sund fornuft, så vi holde jul med vores familier samt hurtigst muligt vende tilbage til normale forhold og en tryg jul i Crossfit Aalborg. Dette gælder ligeså når centeret benyttes i ugens løb – sprit af, vask hænder og hold afstand.
    Dette er en måde hvorpå centeret stadig kan benyttes, samtidig med vi forholder os løsningsorienteret til den nuværende problematik. For os virker dette som den nødvendige og meningsfulde løsning og vi håber I forstår dette valg.