logo
  • 29APR

    OL-hold i Crossfit Aalborg!

    Vi starter med et ugentligt OL-hold. Holdet vil løbe af stablen tirsdag aften fra kl. 20-21 og holdende starter fra tirsdag d. 3. maj. Der er plads til 10 mand på holdet.
     
    På OL-holdet vil der udelukkende være fokus på dygtiggørelse i de to olympiske løft; Clean & Jerk og Snatch. Begge løft er meget tekniske og kræver meget af den enkelte atlet. Der vil blive trænet en masse teknik og der vil blive løftet en masse hver gang, både tungt og let! Der vil ikke indgå en decideret WOD i træningen. For at deltage på OL-holdet kræver vi at man allerede har grundforståelse af Squat og Dødløft. Man behøver dog ikke at være en ekspert, men et vist kendskab er påkrævet.
     
     
    Jeppe:
     
    Jeg har ca 7 års trænings erfaring, 3-4 af dem med olympisk vægtløftning. I dag træner jeg hovedsageligt olympisk vægtløftning, hvor jeg træner med og løfter for Aalborg Sportshøjskole. Jeg har tidligere også trænet med styrkeløft og hypertrofi som mål. Jeg er meget resultatorienteret og er tilhænger af tung og intelligent træning.
    I Crossfit Aalborg skal jeg hovedsageligt arbejde med teknik i styrkeløft og vægtløftnings øvelserne. Formålet med den tekniske træning er først og fremmest, at minimere skadesrisikoen i diverse WOD’s og derefter gøre det muligt at løfte flere kg.