logo
  • 11NOV

    Haps haps haps - nu ska' vi ha' snaps

    Årets vildeste julefrokost er lige om hjørnet og snapsen og julebuffeten skal angribes!

    Festen holdes på Rock Nielsen i Jomfru Ane Gade med spisning fra kl. 19:00 og HAPPY HOUR fra kl. 21:00! For at få stemningen på plads har vi naturligvis sørget for skarpe priser på drikkevarer:

    Sjusser og fadøl: kr. 25,-
    Shots og snaps: kr. 10,-

    Prisen er kr. 199,- pr. kuvert for stor julebuffet. Vi har 100 pladser til rådighed så kom ud af starthullerne og skriv jer på tavlen i centeret.

    Dato: lørdag d. 3. december
    Tid: kl. 18:30
    Sted: Rock Nielsen

    I bedes venligst betale kr. 200,- senest mandag d. 21. november som også er deadline for tilmelding. Betaling foregår kontant i centeret.

    Menu:

    Marinerede sild m/karrysalat – Gravad Laks m/sennepsovs - Lune stegte fiskefileter m/citron & remoulade - blodpølse m/sirup – Sylte m/rødbeder og sennep.

    Lun glaseret juleskinke m/appelsinsaft - Stegt medister m/grønlangkål, brunede kartofler, sennep & rødbeder - Ribbenssteg m/rødkål - frikadeller m/stuvet hvidkål - Tarteletter - Leverpostej m/bacon & champignons.

    Ris a'la mande m/kirsebærsauce - Osteanretning.




    Festlige hilsner,

    CrossFit Aalborg