logo

TRÆNERE

 
Martin Jensen

Indehaver og Instruktør
 
Jeg er uddannet Crossfit Level 1 instruktør, Crossfit Movement and Mobility, Crossfit Football, Crossfit Gymnastics, Crossfit Endurance, Crossfit Coaches Prep Course, The Outlaw Way Training Camp, Training For Warriors Lever 1 Intstructor, Kettlebell Kenneth Jay Level 1 Kursus.
   
Kia Bager

Boxmanager/instruktør 

Faglig baggrund: Jeg er Box Manager i CFAA, hvilket jeg har været siden november 2017. Jeg arbejder, i kombination med dette, ved Aalborg Kommune, hvor jeg er ansat under Elitesport Aalborg. Derudover arbejder jeg som konsulent ved Dansk Forening for Rosport, hvor jeg uddanner instruktører og trænere på forskellige niveauer samt er med til at udvikle og udarbejder diverse materialer til træning af børn og unge.
Jeg har en kandidat i Idræt ved Aalborg Universitet fra 2015, hvor jeg specialiserede mig indenfor talentudvikling af børn og unge.
 
Personlig baggrund: I mine meget tidlige år gik jeg til svømning, hvor jeg nåede at konkurrere en del. Da jeg sluttede min ”svømmekarriere”, startede jeg til roning, hvor jeg var en del af ungdomslandsholdet fem år i streg. Jeg nåede en tur forbi seniorlandsholdet og Team Danmarks bruttotrup inden, at jeg allerede som 19-årige valgte at stoppe. Efter en rokarriere har jeg prøvet fitness og langdistanceløb indtil at min kærlighed faldt på CrossFit – det er SÅ fedt.
 
CrossFit Aalborg: CFAA ER det fedeste træningscenter i Aalborg og måske sågar Nordjylland. Man finder ikke et sted med så meget sjæl, energi og hjertevarme. Her er plads til alle, mangfoldigheden er stor, og det er også det, som jeg finder som min fineste opgave som Box Manager her – at skabe rum for alle. For det er det, som CrossFit kan.
   
Christian Nielsen

Instruktør 

Faglig baggrund: Jeg er uddannet folkeskolelærer med speciale i idræt – derudover har jeg svømning og biologi som linjefag. 

Personlig baggrund: Jeg har tidligere spillet fodbold og håndbold på højt plan. Jeg lagde boldspillene på hylden, da jeg flyttede fra Grenaa til Aalborg i sommeren 2010.  Her begyndte jeg på styrketræning – indtil jeg blev introduceret for crossfit i 2014 – i CrossFit Aalborg. Siden har jeg ikke set mig tilbage. Jeg faldt pladask for sporten. Alt det jeg havde savnet fra håndbold og fodbold fandt jeg i CrossFit Aalborg. Jeg er et stort konkurrencemenneske (med stort K), hvilket crossfit får lov at udfordre. Det store udvalg af øvelser, det tekniske aspekt og den høje intensitet fangede mig med det samme. Der er altid noget at forbedre, om det er formen, det tekniske eller styrken, der skal finpudses.

CrossFit Aalborg: Udover de fysiske udfordringer, er fællesskabet i Crossfit Aalborg værd at nævne, da det var en stor grund til, at jeg blev solgt fra det øjeblik, jeg trådte ind af døren første gang. Det lyder lidt skørt fra udefrakommende, men vi er lidt som en ”lille” familie nede i centeret. Jeg kan have ambitioner om, at jeg skal have en hurtig træning og så hjem igen – men inden jeg ser mig om, er der pludselig gået flere timer, grundet snak med alle.
Mine ambitioner som træner i Crossfit Aalborg, er først og fremmest at få dig til at føle dig velkommen fra første gang du træder ind af døren, på samme måde, som jeg gjorde for år tilbage. Herudover vil jeg med udgangspunkt i dine ambitioner hjælpe dig på bedste vis igennem dagens træning. Der er ikke noget federe som træner end at hjælpe det enkelte medlem til at nå det, de troede var umuligt. Om det er den første pull-up, jagten på PR i de større løft eller vende frygten til glæde ved at træne på hold med andre – selvom forudsætningerne ikke er ens.
Glæder mig til vi ses!
   
 

 
   

 
Anders Thomsen

Instruktør

Faglig baggrund: Cand. Scient. Idræt fra Aalborg Universitet. CrossFit Level–instruktør samt underviser på Intruktør- og Personlig Træneruddannelsen ved Fitness Institute.
 
Personlig baggrund: Klassisk foreningssport. Inden crossfit var det styrketræning og løb. Jeg startede i 2010, da crossfit for mig på fornemmeste vis kombinerede træning til en all round fysik. - Nå ja, så også Bar Kas'-træning.
 
CrossFit Aalborg: CFAA er for mig et frirum; Anders-tid og et sted hvor man ikke bare kan træne, men hygge samtidig!

Jeg blev uddannet CrossFit Level 1 instruktør i januar 2012.
   
Marina Andersen

Instruktør

Faglig baggrund: Instruktør i CrossFit Aalborg siden 2016. Hvad jeg fandt meget interessant og motiverende ved min første periode med crossfit var vægtløftning – jeg endte derfor med at tage 1,5 år ud af bogen, hvor jeg (næsten) kun havde fokus på dette. Jeg trænede her blandt mange af de bedste danske vægtløftere og var i 2014 med til at vinde bronze i DM hold i vægtløftning. Denne periode har givet mig ekstra kompetence inden for dette område, hvilket jeg har stort gavn af i mine undervisningstimer.

Personlig baggrund: Jeg er opvokset i Frederikshavn/Strandby, hvor jeg i en tidlig alder brugte mange timer i diverse håndbold haller – og endte med at bruge 15 år af min fritid på dette. Håndbolden blev dyrket seriøst og på relativt højt plan i disse år, hvor jeg for en periode var inde omkring Frederikshavns daværende 1. divisionshold. I 2011 blev jeg introduceret til crossfit, og startede stille og roligt dette op omkring 2013. Jeg blev hurtigt bidt af hele crossfit atmosfæren. Det var pludselig alt det jeg gik og manglede i min hverdag, hvor holdsport i mange år havde fyldt en del i mit liv.
 
CrossFit Aalborg: Siden 2015 har jeg haft min daglige gang hos CFAA, som er blevet ens andet hjem. Efterfølgende er jeg blevet en del af en fantastisk trænerstabel, som jeg er meget stolt af. Vi har alle ét mål for øjet, og det er at give det enkelte medlem en god time under vores kyndige vejledning. Min personligt vigtigste opgave er at vende enhver sur, trist, opgivende mine til smil, når timen er slut. CrossFit Aalborg har et unikt sammenhold på tværs af unge og gamle, nybegynder og øvede. CrossFit Aalborg har masser af humor, og det lægges der ikke låg på – og det er den fedeste følelse at kunne få smil på læben selv på de hårde og måske til tider seriøse træninger. CrossFit Aalborg har Aalborgs skønneste medlemmer – og dem er jeg stolte af at omgås og få lov at træne ugentligt.
   
Mark Wood

Instruktør 
   

 
Jonas Carlo Skov 

Instruktør

 
 
Cecilie Holm Mortensen

Instruktør 
 
 
   
   

 
Joachim Abel

Instruktør 

Faglig baggrund: Når jeg ikke er i Crossfit Aalborg og fyrer den af med et smil på læben, så arbejder jeg til dagligt som folkeskolelærer på fuld tid, hvor jeg om muligt fyrer den endnu mere af.  Jeg har været instruktør i Crossfit Aalborg siden 2016. Her står jeg hovedsageligt for almindelige hverdagshold, men vil også været at finde som instruktør på en del af vores weekendhold.
 
Personlig baggrund: Mit aktive liv startede i svømmehallen, da jeg var 4 år gammel. Jeg har dyrket konkurrencesvømning til og med 19-års alderen, hvor svømningen blev valgt fra for et vægtrum, der på daværende tidspunkt også havde optaget mit liv i nogle år. Jeg har 15 års erfaring med styrketræning, og i alle disse år har min egen krop været prøveklud. Jeg har beskæftiget mig en del år med bodybuilding, hvor jeg også har konkurreret. Dette har været komplimenteret af styrkeløft og strongman-træning.

CrossFit Aalborg: I 2015 begyndte jeg selv i Crossfit Aalborg, og da jeg først begyndte at fatte, hvad crossfit gik ud på, så har jeg ikke kunnet holde mig væk siden.  
Nok optager jeg en del fysisk plads, men lad dig ikke skræmme af min spæde størrelse. Jeg giver altid gerne en krammer eller er åben for en god snak!
Skal jeg nu beskrive mig selv ultra kort, så vil jeg betegne mig selv som en positiv sjæl. Jeg er glad og imødekommende, og ser meget gerne, at mine medmennesker har det godt.
Jeg glæder mig til at vi ses ude på et af vores mange hold!
   
  Josefine Lind Størkersen

Instruktør

Faglig baggrund:            Lærerstuderende. For fire år siden begyndte jeg at være assistent på børneholdene. Ét år efter var jeg så heldig, at jeg selv fik lov til at træne såvel Crossfit FUN samt Young Guns-holdene. Jeg sætter en stor ære i at være ansvarlig for de yngste CFAA-medlemmer og forsøger altid igennem mine træninger med børnene at inspirere, motivere og udfordre dem alle på hver deres niveau. Jeg glædes over at se deres glæde og passion for denne skønne sport.
 
Personlig baggrund: Idræt og foreningslivet har jeg altid været en del af. Min passion for Crossfit startede, da jeg var 14 år. Jeg blev introduceret for crossfit, som jeg har dyrket lige siden. 
 
CrossFit Aalborg: Jeg har, lige siden jeg som 14-årige første gang trådte ind i det tiltrækkende men rå træningslokale, altid følt en stor glæde, motivation samt taknemmelighed ved at være atlet i CFAA. 
Jeg har udover de sportslige præstationer, oplevelser m.m. også lært en masse om mig selv og fået flyttet mine personlige grænser. Jeg har altid beskæftiget mig med sport og foreningsliv, derfor elsker jeg også det fantastiske fællesskab og sammenhold, der kendetegner CFAA. 
   
Josephine Nielsen

Instruktør 

Faglig baggrund: 
Jeg er uddannet fysioterapeut med en kandidatoverbygning i forskningsmetodik og -træningslære. Jeg arbejder på fysioterapeutskolen, hvor jeg bruger min tid på at undervise de studerende. Derudover diverse undervisningsjobs i fitnessregi (spinning, personlig træning, pilates, step mm.) Så bagagen rummer alt fra ‘learning by doing’-erfaring til træningslederuddannelse fra højskole og fys-kurser/konferencer indenfor træning.
 
Personlig baggrund: Inden jeg startede til CF, havde jeg gået til konkurrencegymnastik siden barnsben. Jeg startede med CrossFit tilbage i 2012, hvor jeg med det samme var forelsket. For mig forener Crossfit to glæder: Super fed træning og socialt samvær.
 
CrossFit Aalborg: CrossFit Aalborg er blevet min træningsfamilie, hvor hele min familie bliver modtaget med smil, kram og highfives. Det er et unikt miljø, der er skabt af medlemmer og ledelsen i CFAA, og det tror jeg ikke findes lignende andre steder.
   
Christian Ho Sølgaard

Instruktør 

Faglig baggrund: Jeg er uddannet idrætspædagog, i alt sin enkelthed uddannet pædagog med fokus indenfor bevægelse og sundhed. Derudover er jeg uddannet svømmelærer og har dyrket sport hele mit liv.
 
Personlig baggrund: Fodbold har jeg har brugt allermest tid på, 21 år, og stoppede da jeg flyttede til Aalborg. Jeg har spillet badminton og håndbold, ikke på højt plan, men bevægelse har altid været en stor del af min hverdag. Jeg startede i Crossfit Aalborg i februar 2014 og blev straks grebet af hele konceptet. Jeg elsker at man hver dag går derfra med et bedre udgangspunkt end man gjorde da man kom. For mig personligt har det også medført at jeg har tillært mig ting jeg aldrig havde troet jeg ville kunne både vægtløftning, men specielt indenfor det gymnastiske.
 
CrossFit Aalborg: CFAA er for mig et sted, jeg ved, jeg altid kan komme hen, hvis jeg har brug for at slappe af eller hygge mig. Et sted jeg kan søge hjælp, hvis der er brug for det, selv i vores lille boks er der altid hjælp at hente, om det er hjælp til at finde nyt arbejde, ny lejlighed, transport, skal have lagt fliser eller bygget til, der er ingen grænser for, hvad folk vil hjælpe med, og det er det, for mig, CFAA står for. At vi alle er der for hinanden, og ingen er alene med noget. Mit indtryk er også, at man kan komme ind som helt ny og allerede meget hurtigt føle sig som en del af et sammenhold.
   

 
Celine Homgaard Storgaard

Instruktør


 
   

 
Alex Toulaev

Instruktør

Faglig baggrund: Til dagligt arbejder jeg hos Eniig som montør/fiber installatør. Jeg tog mit Crossfit Level 1 kursus for 6 år siden for at blive klogere på Crossfit og have en forståelse for at være instruktør. Jeg startede med at undervise helt tilbage i 2012 i CrossFit Aalborg. Siden det har jeg været rundt omkring i de forskellige Crossfitcentre i Aalborg for at udvikle mine faglige kompetencer som instruktør. Nu er jeg vendt tilbage til CrossFit Aalborg hvor det hele startede.
 
Personlig baggrund: Jeg er oprindeligt fra Rusland og har boet i Danmark 22 år. Hele mit liv har jeg været meget aktiv og siden jeg kunne gå har jeg gået til gymnastik, atletik og karate i Rusland. I Danmark har jeg næsten prøvet alle sportsgrene. Dog fandt amerikansk fodbold og golf min interesse, hvor jeg har brugt en del år på. Nu er alt fokus på crossfit/vægtløftning. Efterhånden er der gået en del år med vægtløftning, hvor jeg har lagt i top tre i min vægtklasse (2012-2016) 
Jeg er en positiv, frisk og udadvendt person, som ønsker, at alle i CrossFit Aalborg skal have en sjov oplevelse ved ethvert besøg på mine hold, og samtidig vil jeg gør mit bedste for at udfordre og motivere dig.
 
CrossFit Aalborg: Mit fokus som træner er selvfølgelig at lære fra mig, men også at give medlemmerne en fed times træning med højt humør.    
   
Michael Johansson

Instruktør 

Kettlebell instruktør 
   

 
Gints Ziverts

Instruktør 

Faglig baggrund: 5 years of Crossfit. 1 year as a Coach at CrossFit Aizpute, my local hometown in Latvia.      
 
Personlig baggrund: 4 years of Volleyball, 3 years of Boxing, 1 year of Mixed Martial Arts, 4 years of Track and Field. Started CrossFit 5 years ago for only keeping me in shape after stopping at mixed martial arts. Saw 2012 Crossfit Games and thought this is just perfect because i still want to be able to do everything athletically possible. Started to coach myself alone through Youtube. After few months came to Denmark and joined a CrossFit box and rest is history.
 
CrossFit Aalborg: CrossFit Aalborg for me is having a bunch of friends who like to work out with each other.
Anna Amby Ubbesen

Instruktør
   
Cecilie Erika

Instruktør

Faglig baggrund: Jeg har dyrket crossfit i mange år efterhånden og har deltaget ved diverse internationale mesterskaber. Jeg har været instruktør i CrossFit Aalborg i mere end fem år, og derudover har jeg undervist ét år i USA.
 
Personlig baggrund: Jeg har dyrket crossfit i mange år efterhånden og har deltaget i diverse crossfitkonkurrencer samt været med på hold til Regionals i år 2014, som er Europas største internationale crossfitkonkurrence. Jeg har været instruktør i CrossFit Aalborg i omkring fem år, og derudover har jeg undervist ét år i USA.
 
CrossFit Aalborg: Crossfit betyder rigtigt meget for mig. Jeg elsker, at jeg konstant kan lære, dygtiggøre mig og videregive det, som jeg har lært. I CrossFit Aalborg er der en unik atmosfære. Det er et miljø, hvor man altid bliver mødt med et smil, hilst på og heppet på hinanden, og det er fedt at være en del af.Som instruktør er det utroligt givende og drivende at kunne lære fra sig og se medlemmernes individuelle udviklinger og potentiale uanset forudsætning og mål.
 
 
     
Lise Møland Knudsen

Instruktør
            
Faglig baggrund: Jeg er uddannet skolelærer, bl.a. med linjefag i idræt og svømning, og min erfaring med både undervisning og børn gør, at udfordringer, leg og sjov er en fast del af CF FUN-, Young Guns-, Basic- og Kettlebellholdene. Derudover vægter jeg selvfølgelig et højt humør samt en god og tryg stemning, når vi træner.        
 
Personlig baggrund: Hele mit liv har været fyldt af sport og bevægelse, og siden jeg var 14 år, har jeg spillet håndbold på højeste niveau og været professionel i flere år. Det har resulteret i over 100 ungdomslandsholdskampe og 53 kampe for A-landsholdet, og efter karrierestop har jeg repræsenteret Danmark ved fem slutrunder i strand-håndbold. I forbindelse med karrierestoppet startede jeg med crossfit, da jeg elsker konkurrencen mod en selv, og det, at man synligt bliver dygtigere, og jeg har nu dyrket crossfit on-off de sidste seks år.
 
CrossFit Aalborg: Jeg har trænet i byens bedste box, CrossFit Aalborg, siden december 2016, og jeg er særligt grebet af boxens gode stemning og fællesskab. Her er jeg en del af master-gruppen, og det sociale liv her er helt unikt for mig. Der er altid smil og grin i CrossFit Aalborg, og jeg glæder mig altid til at tage i boxen - enten for selv at træne eller for at træne mine hold.
   
Mark K. Dahl

Instruktør 

Faglig baggrund: Jeg har en kandidatuddannelse i idræt fra Aalborg universitet og arbejder til dagligt på sundhedscentret i Randers med general sundhedsfremme, helbredstjek, livsstilshold mm.
 
Personlig baggrund: Jeg har altid været en meget aktiv person og har prøvet kræfter med alverdens sportsgrene. Alsidigheden er for mig også det fedeste ved crossfit, du skal kunne lidt af hvert og lærer hele tiden nye ting.
 
CrossFit Aalborg: Mit fokus som træner er selvfølgelig at lære fra mig, men også at give medlemmerne en fed times træning med højt humør.