Holdbeskrivelser

INTRO

CrossFit Aalborgs introprogram består af i alt 4 timer. Det betyder, at man først kan booke sig på WOD (Workout of the Day), når de 4 timer er gennemført. Vi vil gerne sikre nye medlemmer de bedste forudsætninger for at komme godt i gang med den regulære CrossFit-træning, hvilket et længere og grundigere introforløb sikrer.

KETTLEBELL

KB hold er en holdtime for dig som elsker at træne med kettlebells. På holdet vil der nemlig primært blive benyttet kettlebells. Her er der fokus på bevægelse, koordination, fleksibilitet og udholdenhed med henhold til kettlebelløvelser.

CROSSFIT BASIC

Crossfit Basic vil være et hold som hendvender sig til dig, som gerne vil give den gas med det crossfit som vi kender fra de gode gamle crossfitdag (Crossfit Ano 2010). Det vil sige en masse air squat, KB swings, box jumps, Sit ups og andre “lette” øvelser. Der vil således blive brugt mindre tid og kræfter på teknisk svære og/eller tunge løft og mere tid på at arbejde med max puls.
På Crossfit basic vil vi ydermere få kørt en masse af de gamle “benchmark” workouts, så som “Cindy”, “Helen” og “Karen”

Så vil du gerne bruge mere tid på at svede og mindre tid på at nørde teknik, så er crossfit basic holdet helt sikkert noget for dig

TEAM WOD

På dette hold kæmper man som team, typisk to og to sammen, i de forskellige WOD’s. Dette er en anderledes og sjov måde at presse sig selv og hinanden på.

HERO WOD

Til jer medlemmer der er til længere og mere udfordrende WOD’s. Så er du på jagt efter et hold hvor du virkelig kommer på prøve er Hero WOD helt sikkert noget for dig.

VÆGTLØFTNING

Vægtløftning er en stor del af crossfit, og derfor tilbyder Crossfit Aalborg selvfølgelig VL hold. Holdet er både for det helt nye medlem samt den mere erfarende atlet. Fokus ligger udelukkende på teknik, og der tages hensyn til alle de forskellige niveauer.

CF MOM

Et hold, som henvender sig til mødre med babyer, der gerne vil i form. På holder vil der blive trænet alt fra bækkenbund til konditionstræning med og uden baby.
Konceptet går i sin enkelthed ud på, at babyer er velkomne imens mor træner. Der vil være rum for at gå til/fra, da vi ved babyerne ikke altid vil som mødrene vil. CrossFit vil inddrages, men i sådan en mængde at alle bliver udfordret og kan være med uanset hvilken form man er i. Udover der vil være musik, men i sådan en udstrækning, at de små ikke skal have høreværn på.

Læs mere på vores facebook gruppe

YOGA

SøndagsYoga:

En god Yogablanding. Du vil møde en række klassiske yogastillinger/asanas i liggende, siddende og stående former. Nogle timer vil være mere fysisk krævende, mens andre vil være helt nede i tempo og med særligt fokus på åndedræt, meditation og blide stræk.
Det er dog helt sikkert at du vil forlade salen i balance og med fornyet energi.

CFAA BØRNEHOLD

CrossFit Aalborg tilbyder sjov og funktionel træning til børn og fremtidige seje crossfitters i alderen 5-9 år og 10-15 år. Alt det gode fra CrossFit vil være implementeret og integreret i en sjov form for træning, som er tilegnet børn – dvs. vi skubber, trækker, løber, kaster, klatrer og hopper. Vores hold er delt op i to aldersgrupper og det hele foregår hver søndag i CFAAs lokaler under kynding vejledning af en af vores dygtige instruktører.
Du har altså en unik mulighed for selv at træne, mens dine børn får brændt krudtet af og styrket krop og selvværd i selskab med andre børn.

CrossFit FUN: 5-9 år
CrossFit Young Guns: 10-15

MASTER (32+)

Master-træningen er for alle, der har rundet 32 år. CFAA-Masters er kendt for et unikt sammenhold, hård træning og masser af grin.