logo

Velkomst og introduktion

Hos Crossfit Aalborg har vi en forståelse for, at man som ny sidder inde med en masse spørgsmål. Derfor har vi lavet denne introduktion, der gerne skulle besvare de mest almindelige. Hvis du har flere, skal du endelig spørge – vi er her for at hjælpe dig! Spørg vores trænere, send en mail eller giv os et kald J

Hvorfor er et introprogram nødvendigt?
Vi ønsker, at du kommer i gang med din træning på den
bedst tænkelige måde. Derfor har vi skræddersyet et introforløb, som netop sikrer dette.

Formålet med introprogrammet er at lære de basale øvelser i Crossfit, hvor der herunder er fokus på at blive bekendt med teknikkerne bag. Det er designet til at forberede dig til den
almindelige holdtræning. Vi lægger stor vægt på teknik for at hjælpe dig
succesfuldt videre til næste trin.
Vi introducerer først teknikker og bevægelser, derefter intensitet.

Gratis intro time
Hver torsdag tilbyder vi en gratis introtime kl. 18-19, som du har mulighed for at deltage i. Vælger du
at melde dig ind som medlem, er der herefter et introforløb på i alt fire timer,
der præsenterer dig for grundøvelserne i CrossFit: Squat, pres og dødløft.
Dette sikrer dig en grundviden om bevægelserne, og giver dig det største
udbytte af de kommende workouts.
Det er derfor vigtigt, at du er til stede til alle fire timer – du kan først tilmelde dig på de almindelige hold efter gennemførelse af introprogrammet. Hvis du er bekendt med Crossfit, er dette selvfølgelig ikke nødvendigt.

Start roligt ud
CrossFit er intenst og krævende for din krop, hvilket er grunden til, at du
hurtigt opnår synlige og mærkbare resultater. Derfor råder vi nye medlemmer
til maks. at træne to gange om ugen den første måned. Herefter kan du bygge
på i takt med, at konditionen, styrken og de tekniske færdigheder forbedres.

Sådan kommer du i gang!
- Mød op til en gratis introtime, som finder sted hver torsdag kl. 18-19
- Bliv medlem
- Fuldfør introprogrammet
- Du er nu klar til holdtræning

Programmets struktur
Introprogrammet består som bekendt af 5 timer.
De tre første, der er intro 1, intro 2 og intro 3 behøver ikke blive gennemført i en bestemt rækkefølge. Disse gennemføres alt efter, hvad der passer dig bedst. Du kan derfor godt starte med intro 3. Tallene har ingen yderligere betydning.

Det er dog vigtigt, at intro 4 tages som det sidste, idet timen kræver en teknisk kunnen, som de tre første skal hjælpe dig med at besidde.

Hvordan fungerer bookingsystemet?
1. Opret en brugerprofil på
http://crossfitaalborg.dk/opret 
2. Køb medlemskab via hjemmesiden – her tilmeldes du automatisk PBS Betalingsservice.
3. Tryk ind på ”Booking” oppe i venstre hjørne – hernæst kommer alle mulige tider frem.
4. Vælg den Sal og tid du ønsker – intro foregår i Sal B, hvor du efter dit introforløb skal tilmelde dig i Sal A.
5. Du kan maks. have 4 aktive tilmeldinger – hvis du er tilmeldt 4 hold, kan du efter gennemførelse af det første, tilmelde dig et nyt.
6. Afmelding skal senest ske 2 timer før. Hvis du ikke når det, får du en bøde på 25 kr. Hvis du ikke kan nå at komme til træning, og der er under 2 timer til, så få dig venligst afmeldt alligevel, så en anden har mulighed for at få pladsen.
7. Når du møder op til et hold, er det vigtigt, at du registrerer dit fremmøde ved at indtaste dit fulde CPR-nummer på vores computer, der står bag trappen i Sal A. Dette skal ske senest 5 minutter før.

Se tiderne under booking på hjemmesiden: 
www.crossfitaalborg.dk/booking - (Sal B)
 

ARE YOU FIT OR ARE YOU CROSSFIT?

 
Regelmæssig træning, god teknik og høj intensitet er nøglen til at opnå resultater!