logo
Velkomst og introduktion
 
Hos Crossfit Aalborg har vi en forståelse for, at man som ny sidder inde med en masse spørgsmål. Derfor har vi lavet denne introduktion, der gerne skulle besvare de mest almindelige og oftest stillede spørgsmål.
 
Opstartsforløb - en god start på Crossfit!
Alle nye medlemmer skal deltage i vores introforløb. Alle kan deltage. Det giver  dig den allerbedste start.
Forløbet består af fire træninger, og disse kan gemmeføres på to til tre uger.
Køb medlemskab her.
 
Hvorfor er et introprogram nødvendigt?
Vi ønsker, at du kommer i gang med din træning på den
bedst tænkelige måde. Derfor har vi skræddersyet et introforløb, som netop sikrer dette.
 
Formålet med introprogrammet er at lære de basale øvelser i crossfit, hvor der herunder er fokus på at blive bekendt med teknikkerne bag. Det er designet til at forberede dig til den almindelige holdtræning. Vi lægger stor vægt på teknik for at hjælpe dig succesfuldt videre til næste trin.
Vi introducerer først teknikker og bevægelser,  og når dette beherskes, kan der fokuseres intensitet.
 
Bare spørg - Vi skal nok hjælpe dig!
Når du er nyt medlem i CrossFit Aalborg, har du sikkert en masse spørgsmål - og du skal endelig bare spørge. Vi er her for at hjælpe dig! Både vores ansatte og medlemmer er utrolig hjælpsomme, så hold dig ikke tilbage.
 
Gratis introtime
Hver torsdag tilbyder vi en gratis introtime kl. 18-19, som du har mulighed for at deltage i. Vælger du at melde dig ind som medlem, er der herefter et introforløb på i alt fire timer, der præsenterer dig for grundøvelserne i crossfit: squat, pres og dødløft. Dette sikrer dig en grundviden om bevægelserne, og giver dig det største udbytte af de kommende workouts.
Det er derfor vigtigt, at du er til stede ved alle fire timer – du kan først tilmelde dig på de almindelige hold efter gennemførelse af introprogrammet. Hvis du er bekendt med crossfit, er dette selvfølgelig ikke nødvendigt.
 
Start roligt ud!
Crossfit er intenst og krævende for din krop, hvilket er grunden til, at du
hurtigt opnår synlige og mærkbare resultater. Derfor råder vi nye medlemmer
til maksimalt at træne to gange om ugen den første måned. Herefter kan du bygge på i takt med, at konditionen, styrken og de tekniske færdigheder forbedres.
 
Sådan kommer du i gang!
- Mød op til en gratis introtime, som finder sted hver torsdag kl. 18-19 (valgfrit)
- Bliv medlem (køb her)
- Fuldfør introprogrammet
- Du er nu klar til almindelig holdtræning
 
Programmets struktur
Introprogrammet består, som bekendt, af fem timer.
De tre første: intro 1, intro 2 og intro 3 behøver ikke blive gennemført i en bestemt rækkefølge. Disse gennemføres alt efter, hvad der passer dig bedst. Du kan derfor godt starte med intro 3. Tallene har ingen yderligere betydning.
 
Dog anbefaler vi, at intro 4 tages som det sidste, idet timen kræver en teknisk kunnen, som de tre første skal hjælpe dig med at besidde.
 
Hvordan fungerer bookingsystemet?
1. Opret en brugerprofil på http://crossfitaalborg.dk/opret
2. Køb medlemskab via hjemmesiden – her tilmeldes du automatisk PBS Betalingsservice.
3. Tryk ind på ”Booking” – hernæst kommer alle mulige tider frem.
4. Vælg den sal og tid du ønsker – intro foregår i Sal A og B.
5. Du kan maksimalt have fire aktive tilmeldinger – hvis du er tilmeldt fire hold, kan du, efter gennemførelse af det første, tilmelde dig et nyt.
6. Afmelding skal senest ske to timer før. Hvis du ikke når det, får du en bøde på 25 kr. Hvis du ikke kan nå at komme til træning, og der er under to timer til, så få dig venligst afmeldt alligevel, så en anden har mulighed for at få pladsen.
7. Når du møder op til et hold, er det vigtigt, at du registrerer dit fremmøde ved at indtaste dit fulde cpr-nummer på vores computer, der står bag trappen i sal A. Dette skal ske senest fem minutter før.
 
Se tiderne under booking på hjemmesiden: www.crossfitaalborg.dk/booking - (Sal B)
 
Den stærke klub-ånd i CrossFit Aalborg:
Det betyder virkelig meget for os, at alle føler sig velkomne. Vi arbejder hele tiden på at have et godt sammenhold og en god ”klub-ånd” i boxen. Vores medlemmer kommer ikke kun for at træne men også for det "ekstra", som de får i CrossFit Aalborg. Derfor gør vi meget ud af det sociale miljø ved at afholde arrangementer, konkurrencer, fællestræninger osv.
 
Det foregår på Facebook:
Du kan ”like” vores Facebook-side her og dermed få de seneste nyheder. Desuden er det en god idé at melde sig ind i Crossfit Aalborg Social, som er en facebook-gruppe, hvor medlemmer har mulighed for at dele ting med hinanden. Der bliver tit opdateret med billeder, videoer og nyheder. Medlemmerne er desuden rigtigt gode til selv at arrangere sociale ting, træningsaftaler m.m.
 
Holdtræning:
"WOD" (Work Out of the Day) er dagens træning, som er ens hele dagen igennem. Fagord og termer bliver selvfølgelig forklaret på holdene, så man ikke er i tvivl om noget.
Udover den daglige WOD har vi en række andre forskellige hold: WOD, VL-hold, Kettlebell-hold, Skill-hold, Core & Recovery-træning, yoga-hold  m.fl. Du kan læse mere om de forskellige hold her.
 
Open Gym:
Du har også mulighed for at træne på egen hånd i vores Open Gym, som er vores frie træningsarealer. Her kan du køre din egen træning eller finpudse din teknik.
 
Hvor meget skal du træne?

Det er meget individuelt, hvilken form man er i, når man starter til crossfit. Vi anbefaler at starte ud med at træne to-tre gange om ugen, så du kan vænne dig til træningen.
 
Beklædning:
Sørg for at have noget træningstøj på, som du føler dig tilpas i, og som du nemt kan bevæge dig i. Vi har ikke noget forbud eller påbud om bestemt tøj.
Du bør have nogle gode, gerne flade, træningssko på, når du træner crossfit. Vi anbefaler ikke at bruge løbesko med tykke såler ved tunge løft, da de ikke giver nok stabilitet.
 
FAQ:
Du kan finde alle praktiske oplysninger, vedrørende medlemskab m.m. i CrossFit Aalborg, ved at læse vores FAQ.
 
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen!
 
ARE YOU FIT OR ARE YOU CROSSFIT?
 
Regelmæssig træning, god teknik og høj intensitet er nøglen til at opnå resultater!