logo
Medlemsbetingelser for CrossFit Aalborg

§ 1. Medlemskabet
Medlemskabet er en aftale mellem medlemmet og CrossFit Aalborg eller de
dertil knyttede selskaber.
Et medlemskab er personligt og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. For
at kunne fastslå medlemmets identitet opbevares et foto af medlemmet sammen
med de øvrige personoplysninger i en database, som kun ansatte hos CrossFit
Aalborg har adgang til. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-
mail, telefonnummer, bank, kontonummer mv. skal øjeblikkeligt meddeles til
CrossFit Aalborg.
Medlemskabet giver adgang til at træne i det antal ugentlige træninger, som er
tilknyttet det pågældende medlemskab. Medlemskabet giver adgang til at træne i
de tidszoner, som er tilknyttet det pågældende medlemskab.

§ 2. Ændringer
CrossFit Aalborg forbeholder sig retten til at foretage ændringer i udbud/tilbud,
åbningstider og i betingelserne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft 2 uger
efter, at de har været annonceret på CrossFit Aalborg hjemmeside.
I tilfælde af nyt betalingskort, skal medlemmet tage kontakt til CrossFit Aalborg,
hvorefter der vil blive oprettet en ny bruger samt medlemskab med det nye
kortnummer. Det gamle medlemskab vil efterfølgende blive slettet.

§ 3. Varighed
PBS-medlemskaber er løbende medlemskaber, der fortsætter, indtil de opsiges i
henhold til § 9. Kontante medlemskaber ophører automatisk ved udløb af den
periode, der er betalt for. Det er ikke muligt at få delvis eller samlet refundering
af forudbetalte medlemskaber. Denne type medlemskab tages kun i brug i særlige
tilfælde og ved evt. svigt af PBS-systemet o.l. Varighed af medlemskabet afhænger
af hvilken type medlemskab der købes. Der henvises til ”Priser” på CrossFit Aalborgs
hjemmeside.

§ 4. Medlemskort
I CrossFit Aalborg tildeles medlemmet ikke et medlemskort, men bruger i stedet
sygesikringsbevis/cpr. nummer som login inden træningsstart, ved computeren.


§ 5. Betaling
Ved oprettelse af et kontant medlemskab forudbetales der for den samlede
aftaleperiode. Ved oprettelse af et PBS-medlemskab tilmeldes aftalen PBS og
den månedlige ydelse fratrækkes automatisk medlemmets bankkonto fra den
dag medlemmet tilmelder sig. Ved længerevarigt medlemskab vil betalings-
datoen være den samme, som indmeldingsdagen. (f.eks. Hvis medlemmet
tilmeldes d. 15/5, vil næste betaling være d. 15/6)
Betaling for medlemskab er inklusiv den moms, som CrossFit Aalborg
betaler for medlemmets adgang til træningsredskaber o.l. Nogle af CrossFit
Aalborgs ydelser er fritaget for moms, f.eks. holdtræning, lukkede/private hold
og privatundervisning. Ved kontant indmeldelse og betaling af kontingent skal
sygesikringsbevis og evt. visa-/dankort medbringes.

§ 6. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et PBS-medlemskab ikke til den aftalte tid,
udsendes et rykkerbrev til medlemmet og desuden opkræves et rykkergebyr efter
gældende takst. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter den angivne
forfaldsdato, har CrossFit Aalborg ret til at ophæve medlemskabet uden
yderligere varsel. Desuden forbeholder CrossFit Aalborg sig retten til at
opkræve beløbet for den resterende del af den relevante betalingsperiode.
Medlemmets adgangskort spærres, og medlemmet er udelukket fra alle former
for træning hos CrossFit Aalborg, indtil betaling af CrossFit Aalborgs
tilgodehavende er sket, hvorefter medlemmet igen er berettiget til at benytte
CrossFit Aalborgs faciliteter, indtil udløbet af den relevante betalingsperiode.

§ 7. Prisændringer
Prisændringer annonceres på hjemmesiden senest 2 uger før prisændringerne
træder i kraft. Medlemmet er selv ansvarligt for, at holde sig opdateret herom.
Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af
prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter
proceduren i § 9.

§ 8. Beroperioder
Medlemskabet kan sættes i bero for minimum fire uger og så længe medlemmet
ønsker. Der skal ved beroperiodens start angives start- og slutdato for
beroperioden.
For hver beroperiode betales et gebyr efter CrossFit Aalborgs gældende
takster. Dog skal der ikke betales gebyr ved fremvisning af lægeerklæring, synlig
skade eller i forbindelse med graviditet.
Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelsesperiode, og en
evt. berosætning ophæves, hvis medlemskabet opsiges.

§ 9. Opsigelse af medlemskaber
Medlemskaber kan til enhver tid opsiges med et varsel på antal dage indtil
betalingsdato + 1 måned.
Opsigelse kan ske via mail; info@crossfitaalborg.dk Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne fremvise den pågældende mail som bevis herpå.

§ 10. Umyndige medlemmer
Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab kun opnås, hvis en
værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning.

§ 11. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Alle førstegangstrænende skal konsultere en
instruktør, inden træningen påbegyndes.
Et medlem er selv ansvarligt for at være i en helbredstilstand, der tillader
deltagelse i aktiviteter hos CrossFit Aalborg. CrossFit Aalborg tager
heller ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker eller andre
besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges dansk
erstatningsrets regler på området.

§ 12. Værdigenstande
CrossFit Aalborg bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller
skade af personlige ejendomme. Det anbefales, at værdigenstande opbevares i omklædningsrummets skabe, hvis sådanne forefindes, hvortil medlemmet selv
er ansvarlig for at anskaffe lås hertil.

§ 13. Ordensregler
Det til enhver tid gældende ordensreglement, samt anvisninger givet af CrossFit
Aalborg's personale, skal altid følges.

§ 14. Afmelding af reservation
Er et medlem forhindret i at benytte en holdreservation, som skal foretages via
hjemmesiden for at sikre plads på holdene, skal der meldes afbud senest 4 timer
før starttidspunktet. Er et medlem forhindret i at fremmøde til aftalt
privattræning med en instruktør, skal der meldes afbud senest 24 timer før
starttidspunktet. Overholdes ovenstående ikke, opkræves medlemmet - såfremt
der er tale om et PBS-medlemskab - et gebyr efter gældende takst. Betales et
gebyr ikke, har CrossFit Aalborg ret til at ophæve medlemskabet uden varsel.
For så vidt angår kontant-medlemskaber fratrækkes en dag fra medlemskabets
gyldighedsperiode.

§ 15. Doping
Findes der bevis på brug af doping, herunder også "social drugs", medfører dette
en udelukkelse på mindst 2 år fra træning i CrossFit Aalborgs træningscenter og
alle andre træningscentre relaterede hertil.

§ 16. Udelukkelse af medlem
CrossFit Aalborg kan uden angivelse af grund afbryde enhver aftale om
medlemskab med øjeblikkelig virkning. I så fald tilbagebetales samtlige
uudnyttede forudbetalinger. I tilfælde af væsentlig misligholdelse af
medlemsbetingelserne eller ordensreglementet, som f.eks. doping eller udlån af
sygesikringsbevis (medlemsnummer), sker der imidlertid ikke tilbagebetaling
af nogen art.

§ 17. Ændring af medlemsbetingelser
CrossFit Aalborg kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 2 uger.
Ved væsentlige ændringer i medlemsvilkårerne, annonceres dette på CrossFit
Aalborgs hjemmeside. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit
medlemskab, som følge af vilkårsændringerne, er medlemmet berettiget til at
opsige sit medlemskab efter proceduren i § 9. CrossFit Aalborg har ret til at
foretage sædvanlige ændringer i ordensreglement, holdaktiviteter, lokaler, udstyr
og åbningstider.

§ 18 medlemsbetingelsernes omfang
Ovenstående - samt accept af at træning sker på eget ansvar - gælder for alle
medlemmer i CrossFit Aalborg, dvs. for holdtræning, privattimer, open gym,
kurser afholdt for medlemmer og ikke-medlemmer og andre til CrossFit
Aalborg relaterede aktiviteter.
For yderligere oplysninger om priser og gebyrer henvises til CrossFit
Aalborgs hjemmeside (www.crossfitaalborg.dk).